Diftongerne [yw], [øw], [öw] og [w] i korte sætninger.


Mundgymnastik: [yw]-film, [øw]-film, [öw]-film og [w]-film.

Skrift: yv, udtale: [yw]

Skrift: øv, udtale: [øw] eller [öw]

Skrift: (r)øv, udtale [w]

1. Jeg synes, fil'men var røvkedelig.
2. Du skal i øvrigt huske at tage dine støvler med i sommerhu'set!
3. Jeg er for søvnig til at støvsuge lige nu.
4. Du skal ikke sidde og bøvse ved bo'rdet, Kim'!
5. Hold kæft, hvor du vrøvler!
6. Du tyvstartede!
7. Hvorfor sætter danskerne en streg' genn'em deres syvtall'er?
8. Han snøvler så meget, at der ikke er nogen, der fatter, hvad han siger.
9. Hvor' er støveklud'en henne?
10. Små' bør'n har' et stor't søvnbehov.
11. Hvad betyd'er ungdomssløvsin'd?
12. Jeg synes ikke, du skal høvle mere a'f!
13. Pe'ter er et rigtigt vrøvlehoved.
14. Hun lid'er af støvallergi'.
15. Jeg kom først! Øvbøv!