|
|
Øvedialog med [p], [t] og [k] + anden konsonant
Brittas overtro
Trine: |
Hvis Preben også kommer, så bliver vi altså tretten til bords. |
Bjarne: |
Ja, hvad er problemet? |
Trine: |
Jamen, det går ikke! Britta bliver helt hysterisk. |
Bjarne: |
Pjat! Det lægger hun da ikke mærke til. |
Trine: |
Jo, det kan jeg love dig for, gør hun! |
Bjarne: |
Er hun virkelig så overtroisk? |
Trine: |
Du skulle bare prøve at høre hende! |
Bjarne: |
Syv-ni-tretten og pøj pøj og knæk og bræk og den slags? |
Trine: |
Arj, det er da barnemad! Her taler vi virkelig kritiske forseelser! |
Bjarne: |
Som hvad for eksempel? |
Trine: |
Hvis man fx slår en paraply op indenfor, eller hvis man sætter sine sko op på bordet eller hvis der er en sort kat, der krydser ens vej! |
Bjarne: |
Hvad så? |
Trine: |
Ja, så er man tvunget til at fange den og drysse salt på dens hale! |
Bjarne: |
Og hvad så med skoene og paraplyen! |
Trine: |
Så får man vist bare en grusom død! |
|
|