Øvedialog med [f] og [v]

Viggos fødselsdag

Viggo: Jeg kan sgu ikke finde ud af, hvad jeg skal lave til på fredag.
Frode: Måske kunne vi spise ude på verandaen.
Viggo: Ja, men hvad?
Frode: Hvad med frikadeller?
Viggo: Ahh! Vil det ikke være lidt for kedeligt?
Frode: Næh, hvorfor det? Frikadeller, varme flutes og et par flasker vin? Det vil de fleste da gerne have.
Viggo: Nej. Folk får så mange frikadeller til hverdag.
Frode: Hvad så med noget fisk? Hvis det gode vejr nu fortsætter, kunne vi jo grille på din Weber derude.
Viggo: Ja, jeg vil se, hvad jeg kan få fat i i morgen så. Men hvad med desserten?
Frode: Hvad med is? Måske kan vi få Vera til at lave den der flødeis!
Viggo: Tror du, hun gider det? Ja, det ville være skønt.
Frode: Hun foreslår det sikkert selv, hvis du siger, vi ikke ved, hvad vi skal lave.