Øvedialog med [f] og [v]

Fimbulvinter

Far: Kan du huske, hvor koldt det var den vinter, hvor vi skulle have besøgt farmor i Fredericia?
Vagn: Ja, jeg kan i hvert fald godt huske, at havet var frosset til is.
Far: Ja, og så fik vi at vide, at der var fem timers ventetid, da vi kom til færgen.
Vagn: Hvad gjorde vi så?
Far: Og jeg havde oven i købet reserveret plads flere uger i forvejen.
Vagn: Jamen, hvad gjorde vi så?
Far: Ja, der var jo faktisk ikke andet at gøre end at vente.
Vagn: Jeg synes, jeg kan huske noget med, at vi fik grillkylling og pomfritter.
Far: Ja ja, vi satte og ind på DSBs cafeteria for at få varmen.
Vagn: Og var der så ikke noget med, at du så ikke kunne finde bilnøglen bagefter?
Far: Nej, det var nu billåsen, der var frosset fast.
Vagn: Det kan jeg slet ikke huske.
Far: Jo, og da det så endelig lykkedes for os at få den op, så var vores færge selvfølgelig sejlet.
Vagn: Nåmen, kunne vi så ikke bare have ventet på den næste færge?
Far: Nej, vi fandt ud af, at det nok var bedre at tage tilbage til København.