|
|
|
Øvedialog med [f] og [p]
| Per: |
Jeg var ude for noget ret pinligt i toget i går. |
| Frank: |
Hvad? |
| Per: |
Jamen, jeg sad og fortalte Preben om min fasters hund, ikke! |
| Frank: |
Mmm |
| Per: |
Altså, det er sådan en lille fed puddel, der lever af piskefløde og flæskesteg. |
| Frank: |
Ok, så den ligner din faster på en prik! |
| Per: |
Ja, præcis, og nu er den blevet så fed, at den har problemer med at trække vejret. |
| Frank: |
Jamen hvorfor pokker fodrer hun den så med sådan noget? |
| Per: |
Det ved jeg ikke. Nåmen så sidder jeg der og plaprer løs, og så får Preben pludselig et meget mystisk hosteanfald! |
| Frank: |
Åh nej! |
| Per: |
Jo, og så er der nogen, der prikker mig på skulderen. Dadaa! |
| Frank: |
Arj, det løgn! Var det faster med pudlen? |
| Per: |
Og jeg blev bare fuldstændig paf. |
| Frank: |
Arj! Havde hun hørt, hvad du sagde? |
| Per: |
Ja, for hun havde jo siddet lige bag ved os i kupeen. Det var frygtelig pinligt! |
|