Øvedialog med [n] og [l]

Flyveturen

Niels: Undskyld, sidder der nogen her?
Lars: Nej, nej, der er ledigt.
Niels: Tak for det. Ja, jeg havde jo fået plads nede bagerst i kabinen.
Lars: Nåh, ok.
Niels: Ja, hvis der er noget, jeg ikke kan lide, så er det da at sidde nede ved toiletterne.
Lars: Nej, det er jo heller ikke lige det bedste sted.
Niels: Næh, og når man så oven i købet lider af flyskræk, så..
Lars: Nej...Nå, men nu er det jo spændende, om vi letter til tiden.
Niels: Er der da noget galt med flyet?
Lars: Nej, nej, det tror jeg da bestemt ikke der er!
Niels: Ja, for man læser jo næsten dagligt om alle de flyulykker, der sker.
Lars: Nej, jeg tænkte nu mere på, om vi skulle blive forsinket på grund af vejret.
Niels: Men hvis jeg hører nogle mærkelige lyde, så giver jeg kabinepersonalet besked lige med det samme! Det gør jeg!
Lars: Ja, det er klart. Nå, men jeg skal også lige nå at forberede mig lidt. Jeg har et møde i Nordborg nu her om et par timer, så..
Niels: Man plejer også at kunne se det på stewardesserne, hvis der er noget galt med flyet.