[sbr], [sdr] og [sgr] først



[sbr], [sdr] og [sgr] skrives spr, str og skr.
Lydene er ustemte og udtales lige efter hinanden uden pause.

1. Jan stræber efter at kunne skrive og tale godt på begge spro'g.
2. Strejken spredte sig til hele lan'det. Skruebrækkerne havde det svær't.
3. Det ville være skrækkeligt, hvis de stridende parter ikke nåede til enighed'.
4. Jeg har høj'deskræk, så jeg tør ikke springe ud' fra fem-meter-vippen.
5. Der kommer spre'dte byger i morgen, men tir'sdag får vi igen strålende so'l.
6. Landmæn'dene sprøjter markerne med ret skrappe mid'ler.
7. De købte ti' skrabelodder, sel'vom det næsten sprængte deres budget.
8. Lad os springe ov'er kapitlet om "stress".
9. Hr. Stran'd havde slet ingen skrupler ov'er at skrive falske check ud'.
10. Hun skred' fra sin man'd.
11. Er der ikke mer'e sprut? skreg' de.
12. Du skal huske straks at skrive det ned'.
13. Hun så streng't på de to' strippere på stran'den.
14. I skal skrive meget mere strukture'ret, sagde læreren.
15. Åh nej', strømm'en er gået igen, skre'g Vilma!