[r] først

El-regning

Rita: Det kan da umuligt være rigtigt!!
Rasmus: Hvad kan ikke være rigtigt?
Rita: Prøv at se, vi har fået en ekstra el-regning på tretusind kroner!
Rasmus: Hvordan skulle vi have brugt så meget strøm!
Rita: Jamen, så prøv selv at se!
Rasmus: blablabla blablabla til at dække Deres forbrug på 7300 kilowatttimer. Årh, det er da måleren, der gået helt grassat!
Rita: Ja, jeg har også tænkt på, den drejer alt for hurtigt!
Rasmus: Jeg ringer lige og hører, hvad dét nu er for noget!
Rita: Det er da utroligt, at man ikke engang kan regne med sit eget el-selskab længere!
Rasmus: Ja, det er noget værre rod. Står nummeret på regningen?
Rita: For du tror vel ikke, det kunne være den der højtryksspuler?
Rasmus: Nej! Den bruger jo næsten ingen strøm.
Rita: Jamen, kunne det så være tørretumbleren fra din bror?
Rasmus: Det tror jeg bestemt ikke.
Rita: Eller brødristeren? Nej, for resten, det er da nok dampstrygejernet!