To øvedialoger med [h]

Det hed hun faktisk

Hugo: Jeg havde ret! Hun hed faktisk Norma Jeane Mortensson!
Hans: Det er da også det, jeg hele tiden har sagt!
Hugo: Nej, nu må holde op! Du sagde, at hun hed Baker til efternavn!
Hans: Jamen, det gjorde hun da også!
Hugo: Ja, men hør nu lige her! Du sagde, at hun aldrig havde heddet andet end Baker.
Hans: Det har jeg i hvert fald aldrig sagt!
Hugo: Jo dét har du!
Hans: Jamen, hvorfor skulle jeg dog sige det, når jeg hele tiden har vidst, at hun også hed Mortensson.
Hugo: Du sagde, at du var helt sikker på, at hun aldrig havde haft et svensk efternavn! Det gjorde du altså!
Hans: Vrøvl! Det eneste, jeg sagde, var, at hun i hvert fald hed Baker, før hun kom til at hedde Monroe!
Hugo: Årh! Du er simpelthen så påståelig!
Hans: Ja tak i lige måde!
Hugo: Nu har jeg i hvert fald overhovedet ikke lyst til at se filmen.
Hans: Årh, hold da op med at tage sådan på vej, bare fordi jeg havde ret!
 
>