Øvedialog med [h] og [r]

Robert i Handelsbanken

Henning: Robert er blevet anholdt af politiet!
Rasmus: Hvad er det for noget vrøvl!
Henning: Jamen, det siger Hanne! Hun har lige ringet og hun er helt fra den!
Rasmus: Hør lige her! Sidder du og påstår, at Robert er blevet anholdt?
Henning: Ja, han har sgu røvet en bank, eller prøvet på det i hvert fald!
Rasmus: Sådan noget sludder! Det ville Robert overhovedet ikke engang turde!
Henning: Og Hanne siger, han har truet én af de ansatte med en riffel!
Rasmus: Robert, Robert Hansen?
Henning: Ja!! Men der havde åbenbart været en patruljevogn i nærheden, så han blev snuppet inde i banken!
Rasmus: Jamen, hvorfor skulle han dog røve en bank?
Henning: Ja, det aner jeg heller ikke! De har jo røven fuld af penge!
Rasmus: Jamen, hvor er han henne nu? Har han selv ringet til Hanne?
Henning: Nej, det var en fra politiet, der ringede og sagde, at han var blevet varetægtsfængslet, og at han havde ret til en forsvarsadvokat.
Rasmus: Det her lyder jo fuldstændig vanvittigt.
Henning: Det må have slået klik for ham. Han har jo også været ret deprimeret.
Rasmus: Ja, men derfor går man jo ikke hen og røver en bank!
 
>