Skrevent p udtales [b] før endelser


Skrevent p udtales ustemt  og upustet som [b] foran de svage endelsesvokaler [] og [] og efter vokal.

1. Vips danser striptease i Stri'b.
2. Det kne'b med at nå' det hele før' vi skulle til barnedå'b.
3. Min suppe smager af sæbe.
4. Kan du ikke lige hjælpe mig med at få den her' prop op.
5. Hun flipper he'lt ud', når hun ser' en edd'erkop.
6. Nu skal du ikke rippe op i det igen, Jeppe!
7. Er der ikke flere kopper?
8. Vi må væbne os med tålmo'dighed'.
9. Snip snap snude, nu er den' histo'rie ude.
10. Stop! Ikke mer'e ketchup nu, Jeppe!
11. Solda'terne fal'dt på stribe uden for Ribe.
12. Ib skal have fjernet polypper.
13. "Kun en tåbe frygter ikke ha'vet".
14. Solsortene pipper, skaderne skræpper, æn'derne rapper, og lopperne hopper.
15. Han er indlagt til observatio'n på Glo'strup.
16. Sherlock Holmes har' en pibe og en lup.
17. Han har knopper over det hele.