Melodi ved emfase
Hvis man vil fremhæve en bestemt del af sætningen, starter man fra en højere tone end ellers: melodien stiger som ellers ved den trykstærke stavelse, men starter højere. Fremhævningen kan for eksempel være en kontrast:
Jeg har set Mia før, men jeg har aldrig set Peter.
Men fremhævelsen kan også signalere andre understregninger:
Den er meget flot.
Om tryk og melodi
1. |
Jeg hed'der Anders, hvad hed'der du? |
2. |
Er du sikker på at dør'en er hel't lukket? |
3. |
Hvorfor skal vi al'tid' snakke om proble'mer? |
4. |
Hvis du var min' man'd, ville jeg sende dig i bad! |
5. |
Har' du hør't, at vi får' en ny' chef? |
6. |
Hendes nye fyr' er meget flink, men han er meget københav'nsk! |
7. |
Hvorfor er der ikke nogen der har fortal't mig at du er gravid'? |
8. |
Jeg vil ikke have din hun'd op i seng'en! |
9. |
Det er godt at komme i go'd tid', men man kan altså godt komme for tidligt! |
10. |
Pe'ter har overbid, og Mia har underbid; de passer bare så godt sam'men. |
11. |
Jeg har aldrig hør't om, at man skulle klippe i bussen! |
12. |
Jeg har' se't din anaconda, kan du ikke vise den til mor'mor. |
13. |
Nu stopper du, du har taget af kagen otte gange! |
14. |
Nej, jeg sagde ikke din duft var for underlig, jeg sagde forun'derlig. |
15. |
Han tog to' gange af kagen og tre' af i'sen, men sala'ten lod han stå. |
16. |
Da regning'en kom', havde han selvfølgelig glem't sine penge. |
|