Melodi ved emfase

Hvis man vil fremhæve en bestemt del af sætningen, starter man fra en højere tone end ellers: melodien stiger som ellers ved den trykstærke stavelse, men starter højere. Fremhævningen kan for eksempel være en kontrast: Jeg har set Mia før, men jeg har aldrig set Peter. Men fremhævelsen kan også signalere andre understregninger: Den er meget flot.

Om tryk og melodi

en
1. Jeg hed'der Anders, hvad hed'der du?
2. Er du sikker på at dør'en er hel't lukket?
3. Hvorfor skal vi al'tid' snakke om proble'mer?
4. Hvis du var min' man'd, ville jeg sende dig i bad!
5. Har' du hør't, at vi får' en ny' chef?
6. Hendes nye fyr' er meget flink, men han er meget københav'nsk!
7. Hvorfor er der ikke nogen der har fortal't mig at du er gravid'?
8. Jeg vil ikke have din hun'd op i seng'en!
9. Det er godt at komme i go'd tid', men man kan altså godt komme for tidligt!
10. Pe'ter har overbid, og Mia har underbid; de passer bare godt sam'men.
11. Jeg har aldrig hør't om, at man skulle klippe i bussen!
12. Jeg har' se't din anaconda, kan du ikke vise den til mor'mor.
13. Nu stopper du, du har taget af kagen otte gange!
14. Nej, jeg sagde ikke din duft var for underlig, jeg sagde forun'derlig.
15. Han tog to' gange af kagen og tre' af i'sen, men sala'ten lod han stå.
16. Da regning'en kom', havde han selvfølgelig glem't sine penge.