DK 5.23

Vælg den rigtige præposition fra listen.
VÆK FRA DET HELE OG TABE MIG!
Rasmus på 13 fortæller på Julemærkefondens hjemmeside:
„I august for to år siden sad jeg som sædvanlig alene og så tv og spiste slik og chips. Så kom der pludselig et program et julemærkehjem. Jeg tænkte: Det der, det er lige noget mig! Hvis jeg kan komme sådan et sted hen, så kan jeg komme væk fra min skole, væk fra alle dem, der driller mig, og samtidig kan jeg tabe mig.
Min mor syntes, det var en rigtig god ide, så vi gik op lægen næste dag og fik med det samme en henvisning. Men man kan ikke bare få en plads et julemærke- hjem fra den ene dag til den anden. Der er ventetid.
Dengang i august vejede jeg 80 kilo. Da jeg næsten et halvt år senere – d. 5. januar – skulle starte på julemærkehjemmet i Hobro, vejede jeg næsten 90! På det tidspunkt var jeg holdt op med at se mig spejlet, og jeg hadede også at kigge på butiksvinduer, for jeg så kun mig selv og mine tykke kinder og min dobbelthage og min store, fede mave. Alle andre mennesker var så tynde, syntes jeg.
Jeg glædede mig meget at komme væk fra det hele og møde nogen, der havde det ligesom mig, og som også trængte til at tabe sig.
Efter den første uge havde jeg tabt 3,5 kilo, så jeg fik blod på tanden! Anden uge tabte jeg næsten to kilo. Jeg dyrkede motion en-to timer hver dag og jeg havde det sjovt med dem, jeg var sammen med og fik hurtigt en masse gode venner. Jeg var der fire måneder og tabte mig 20 kilo. Det vil sige, jeg vejede 70 kilo, da jeg kom hjem efter 4 måneder. Mit mål var 60 kilo, så derfor vil jeg gerne til Hobro igen. Jeg tror, jeg får lov til at komme derop igen fra 1. oktober og indtil jul. Det håber jeg.
Indtil den tid vil jeg svømme og løbe rigtig meget og måske begynde at gå breakdance. Og nul cola!!“

HVERDAG PÅ ET JULEMÆRKEHJEM
Josefine fortæller på Julemærkefondens hjemmeside:
„Hej, jeg er en pige på 14 år, der lige er kommet hjem fra et 10 ugers ophold jule- mærkehjemmet i Skælskør. Jeg vil fortælle lidt hverdagen på sådan et ophold.
Om morgenen står man op kl. 7.10, hvis man vil med ud og løbe morgentur. Det er frivilligt. Hvis man ikke vil løbe morgentur, står man lidt senere op. Alle skal være klædt på kl. 7.50. Så er der morgenmad i kantinen. Det er helt almindelig morgen- mad, bortset at de voksne bestemmer, hvor meget, man må tage. Efter morgenmad rydder man op værelserne – man bor sammen to og to – og så skal man i skole. Man går kun i skole to-tre timer dagen, og man har kun dansk og matematik og engelsk. Skolebøgerne har vi med hjemmefra, så vi laver det samme, som klasse-kammeraterne derhjemme. Efter skole har man fri, eller også laver man en fysisk aktivitet, fx kan man løbe en tur eller spille noget motionsrummet.
Klokken 12.30 er der frokost. Det er altid varm mad, og det er altid noget, som børn godt kan lide, fx pizza, lasagne og burgere. Det er bare lavet på en rigtig sund måde, og der er masser af grønt til. De voksne fortæller igen, hvor meget man må tage på sin tallerken. Efter frokost børster man tænder, og så har man stilletime fra 13 til 14. Derefter er der løb eller svømning eller en konditest eller en gåtur 10-20 kilometer eller noget andet. Og så skal vi alle sammen i bad, pigerne for sig og dren- gene for sig. Jeg bader altså sammen med alle de andre piger, og det er faktisk o.k., for vi er jo alle sammen overvægtige, så der er ikke nogen, der driller.
Aftensmaden er altid kold, altså rugbrødsmadder. Man må tage fire halve og en lille rest fra frokosten. Efter aftensmaden skal vi arbejde. Det kan fx være at rense toilet, støvsuge i fjernsynsstuen eller ordne noget vasketøj. Det lyder måske strengt, men det er det ikke, for det tager kun fem minutter! Men nogle dage skal man hjælpe til i kantinen. Det tager lidt længere tid. Når man er færdig med sit arbejde, kan man gøre, hvad man har lyst til. Nogle går ud og hopper på hoppeborgen eller spiller bold. Andre sidder og snakker inde værelset eller ser fjernsyn i fjernsynsstuen. Klokken 21.40 skal man seng, og så har man 20 minutter at ligge og læse i. Klokken 22 kommer de voksne rundt og siger godnat.
Hver tirsdag og torsdag er der mobiltid, hvor man har halvanden time til at snakke i mobil eller skrive sms’er. Hver anden uge tager man hjem weekend. De andre weekender kan forældrene komme og besøge os.
Hver fredag bliver man vejet. Mens jeg var på julemærkehjem tabte jeg ti kilo. Det var jeg glad for, fordi det giver mere selvtillid. Man får også en masse gode venner. Og man lærer en hel masse om sundhed og får gode vaner og en bedre kondition.



IKKE KUN FORÆLDRENES ANSVAR!
I en debat på DR’s hjemmeside om børn og overvægt, skriver Anja Bille, der er mor en 10-årig dreng, som er begyndt at blive overvægtig:
Det er selvfølgelig forældrenes ansvar, hvis deres børn er overvægtige, men det er ikke kun deres ansvar. Institutioner og skoler har også en del ansvaret. Det er jo dér, børnene tilbringer det meste af deres vågne tid fem af ugens dage.
Pædagoger og lærere skal være opmærksomme , om børnene bevæger sig nok i løbet dagen. Måske ved forældrene slet ikke, hvor lidt deres barn bevæger sig. Så hvis pædagoger og lærere opdager, at et barn hver dag sidder ned det meste af tiden, skal de tale med både barnet og forældrene om det.
I idrætstimerne skal alle børn selvfølgelig bevæge sig. Men et barn, der er blevet for tyk, kan tit have svært ved at være med til de traditionelle boldspil i idrætstimerne. Og et barn, der bare én gang har prøvet at sidde fast oven på hesten i gymnastiksalen og har hørt kammeraterne fnise og grine, glemmer det aldrig! Idrætslærerne er ikke opmærksomme nok på disse elever, men lader dem passe sig selv.
Barnet mister sin selvtillid, isolerer sig og vil gøre og sige alle mulige mærkelige ting at slippe for gymnastiktimerne. Det er starten på den onde cirkel! Måske vil det være en god ide at udskifte de traditionelle gymnastiktimer med fitness, hvor alle børn kan være med!
De kedelige, flade madpakker, som mange børn har med i skole, har også en del af ansvaret for mange børns overvægt! Jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at børnene bliver fristet til at købe noget mere spændende i kiosken eller hos bageren ved siden skolen.
Børns spisevaner er i høj grad forældrenes ansvar, men skoler og daginstitutioner kunne godt indføre nogle fælles regler for børns madpakker.


BØRN OG OVERVÆGT
Laila Wong Halvorsen er cand.scient. i idræt og human ernæring og i gang med et forsknings-projekt fedme blandt børn. I en debat på DR’s hjemmeside om børn og overvægt skriver hun:
De fleste af de voksne, som i dag er meget overvægtige, var ikke overvægtige som børn. Men sådan vil det ikke være i fremtiden. I løbet af de sidste 15 år er fedmeudviklingen gået meget stærkt både voksne og børn. I dag står overvægtige danske børn i kø for at komme på julemærkehjem for at tabe sig. Også i Sverige, Norge og Tyskland er antallet af overvægtige børn stigende.
I Syd- og Østeuropa er der forholdsvis flere fede børn end i Nordeuropa. I USA er der endnu flere, og derovre er tendensen, at de fede børn bliver endnu federe. Heldigvis er Danmark stadigvæk langt bagud i forhold USA, men det er vigtigt at ændre udviklingen nu, så vi kan undgå, at der bliver flere meget fede børn her- hjemme.
Selv om mange danske børn spiser for meget fedt og sukker, ser det faktisk ikke ud til, at børn generelt får flere kalorier, end de gjorde tidligere. Når børn i dag bliver overvægtige og måske ligefrem fede, er det især fordi de ikke bevæger sig nok.
Det lyder måske paradoksalt, men faktisk er der mange flere børn, der dyrker organiseret sport i Danmark i dag, end der har været tidligere. Men sport en eller måske to gange om ugen er ikke nok, fordi der er så mange andre fysiske aktiviteter, der er forsvundet ud børnenes liv. Og så er der desværre også mange børn, der holder op med at gå til sport i fritiden, når de kommer i puberteten, dvs. i 12-13- årsalderen.