Hvad Fatter gør er altid det rigtige

Det, den, de eller der

  • Det, den, de bruges i stedet for et substantiv, som lige er brugt (n-ord, t-ord eller flertal): En flot hest! Den vil jeg gerne have!

  • Det Henfører et substantiv (n-ord, t-ord eller flertal) til en substantivisk kategori: Jeg elsker kager, det er dejlig mad.
  • Det kan referere tilbage til udtryk, sætninger eller dele af teksten. Han havde ingen bil. Detvidste jeg faktisk godt.
  • Det kan referere frem til infinitiver og ledsætninger i sætningen: Det er dejligt, at løbe/at du kommer.
  • Det kan referere til vejret mm. Deter varmt. Det blæser

  • Der introducerer noget ubekendt i en situation eller på et sted. Der stod en mand på gaden.


  • Vælg det, den, de, der fra listen. Højreklik her for at åbne lydfilen i et nyt vindue


    Nu skal jeg fortælle dig en historie, som jeg har hørt, da jeg var lille, og hver gang jeg siden har tænkt på den, synes jeg at blev bedre og bedre; for går med historier ligesom med mange mennesker, at de bliver kønnere og kønnere med alderen.
    Du har vel været ude på landet? Du har set et rigtigt gammelt bondehus med stråtag; mos og græs vokser af sig selv. Væggene er skæve, vinduerne lave, ja, er kun et eneste, der kan lukkes op; og hyldebusken hælder hen over hegnet, hvor er en lille pyt vand med en and eller ællinger, lige under det knudrede piletræ. Ja, og så er en lænkehund, der gør ad alle og enhver.
    Netop sådant et bondehus var ude på landet, og i boede et par folk, bondemand og bondekone. Selvom de kun havde lidt, kunne de dog undvære en ting, var en hest, der gik og græssede i landevejs-grøften. Fader red på til byen, naboerne lånte , og han fik lidt igen for , men var nok bedre for dem at sælge hesten eller bytte for et og andet, der kunne være dem mere til gavn. Men hvad skulle være?
    " ved du fatter!" sagde konen, "nu er marked i byen, rid du derind, få penge for hesten eller gør et godt bytte; hvad du gør, er altid det rigtige. Rid ind til markedet!"
    Og så bandt hun hans halsklud, for forstod hun dog bedre end han; hun bandt med dobbelt sløjfe, det så galant ud, og så pudsede hun hans hat med sin flade hånd, og hun kyssede ham på hans varme mund, og så red han af sted på hesten, som skulle sælges eller byttes bort. Jo, Fatter forstod .
    Solen brændte, var ingen skyer! Vejen støvede, var så mange markedsfolk, til vogns og til hest og til fods. Det var hedt og var ikke skygge skabt på vejen.
    Der gik én og drev en ko, var så nydelig, som en ko kan være. " giver vist dejlig mælk!" tænkte bondemanden, det kunne være et ganske godt bytte at få . "Ved du hvad, du med koen!" sagde han, "skulle vi to ikke tale lidt sammen! Ser du, en hest, tror jeg nok, koster mere end en ko, men kan være det samme! Jeg har mere gavn af koen; skal vi bytte?"
    "Ja fint nok!" sagde manden med koen og så byttede de.
    Nu var gjort, og så kunne bondemanden have vendt om, han havde jo gjort, hvad han skulle, men da han nu engang havde besluttet at gå til marked, så ville han til marked, bare for at se på ; og så gik han af sted med sin ko. Han gik rask til, og koen gik rask til, og så kom de snart til at gå lige ved siden af en mand, der gik med et får. var et godt får, godt i stand og godt med uld.
    "Det gad jeg nok eje!" tænkte bonden. " ville ikke komme til at savne græs på vores grøftekant, og til vinter kunne man tage det ind i stuen hos sig. I grunden var rigtigere af os at holde får, end holde ko. Skal vi bytte?"
    Ja, ville manden med fåret da nok, og så byttede de, og bondemanden gik med sit får hen ad landevejen. Der så han en mand med en stor gås under armen.
    " er en stor en, du har der!" sagde bondemanden, " har både fjer og fedt! Den kunne se godt ud i vores vandpyt! var noget for Mo´er at samle skræller til! Hun har tit sagt, "bare vi havde en gås!" nu kan hun da få - og hun skal få den! Vil du bytte? Jeg giver dig fåret for gåsen og tak til!"
    Ja, ville da den anden nok, og så byttede ; bondemanden fik gåsen. Nu var han nær ved byen, trængselen på vejen tog til, var et mylder af folk og fæ; gik på vejen og i vejkanten lige op i bommandens kartofler, hvor hans høne stod tøjret for at ikke i forskrækkelse skulle blive borte. var en flot høne, der blinkede med det ene øje. "Kluk, kluk!" sagde ; hvad mente med , kan jeg ikke sige, men bondemanden tænkte, da han så hende: hun er den skønneste høne, jeg endnu har set, hun er kønnere end præstens høne, gad jeg nok eje! En høne finder altid et korn, kan næsten sørge for sig selv! jeg tror, at er et godt bytte, hvis jeg får for gåsen! "Skal vi bytte?" spurgte han. "Bytte!" sagde den anden, "ja var jo ikke så galt!" Og så byttede de. Bommanden fik gåsen, Bondemanden fik hønen.
    var en hel del, han havde fået gjort på den rejse til byen; og varmt var , og træt var han. Han trængte til en dram og en bid brød; nu var han ved kroen, der ville han ind; men krokarlen ville ud, ham mødte han lige i døren med en pose helt fuld af noget.
    "Hvad har du der?" spurgte bondemanden.
    "Rådne æbler!" svarede karlen, "en hel sækfuld til svinene!"
    " er da en farlig masse! Det skulle Mo'er se. Vi havde i fjor kun et eneste æble på det gamle træ ved huset! Det æble blev gemt, og stod på bordet til det revnede. er en formue! sagde Mo'er, her kan hun få en formue at se! Ja, jeg vil vise hende det!"
    "Ja, hvad giver I?" spurgte karlen.
    "Giver? Jeg giver min høne i bytte," og så gav han hønen i bytte, fik æblerne og gik ind i krostuen, lige hen til disken, sin sæk med æblerne stillede han op mod kakkelovnen, og var ild i , tænkte han ikke på. Mange fremmede var i stuen, hestehandlere, studehandlere og to englændere, og er så rige, at deres lommer revner af guldpenge. Og væddemål laver , nu skal du bare høre!
    "Susss! susss!" hvad var for en Lyd ved kakkelovnen? Æblerne begyndte at stege.
    "Hvad er ?" Ja, fik da snart at vide! Hele historien om hesten, der var byttet bort for koen og lige ned til de rådne æbler.
    "Nå! Du får knubs af mutter, når du kommer hjem!" sagde englænderne, "der vil ligge et hus!"
    "Jeg får kys og ikke knubs!" sagde bondemanden, "vor Mo'er vil sige: hvad Fatter gør, er altid det rigtige!"
    "Skal vi vædde!" sagde de, "guldmønt i Pundevis! Hundrede Pund!"
    " er nok at give mig spanden fuld!" sagde bondemanden, "jeg kan kun vædde spanden fuld med æbler og mig selv og Mutter med!"
    "Top! top!" sagde , og så var det væddemål gjort.
    Kromandens vogn kom frem, englænderne kom op, bondemanden kom op, de rådne æbler kom op, og så kørte hjem til bondens hus.
    "God aften, Mo'er!"
    "Tak, Fa'er!"
    "Nu har jeg gjort bytte!"
    "Ja, du forstår det!" sagde konen, tog ham om livet og glemte både posen med æbler og de fremmede.
    "Jeg har byttet hesten bort for en ko!"
    "Gud ske lov for mælken!" sagde konen, "nu kan vi få smør og ost på bordet. var et dejligt bytte!"
    "Ja, men koen byttede jeg igen bort for et får!"
    " er bestemt også bedre!" sagde konen, "Du er altid betænksom; til et får har vi lige græs nok. Nu kan vi få fåremælk og fåreost og uldne strømper, ja, en ulden nattrøje! giver koen ikke! Hun taber hårene! Du er en inderlig betænksom mand!"
    "Men fåret har jeg byttet bort for en gås!"
    "Skal vi virkelig have mortensgås i år, lille Fatter! Du tænker altid på at glæde mig! er en yndig tanke af Dig! Gåsen kan stå i tøjr og blive endnu mere fed til Mortensdag!"
    "Men gåsen har jeg byttet bort for en høne!" sagde Manden.
    "Høne! var et godt bytte sagde konen, "Hønen lægger æg, ruger ud, vi får kyllinger, vi får en hel hønsegård! er jo lige hvad jeg har ønsket mig!"
    "Ja, men hønen byttede jeg bort for en pose rådne æbler!"
    "Nu må jeg kysse dig!" sagde konen, "Tak, min egen mand! Nu skal jeg fortælle dig noget. Da du var afsted, tænkte jeg på at lave et rigtigt godt måltid til dig: Æggekage med purløg. Æggene havde jeg, løgene manglede mig. Så gik jeg over til skolelæreren, der har de purløg, ved jeg, men konen er nærig, det søde asen! jeg bad om at låne -! Låne? sagde hun. Ingenting gror der i jeres have, sagde hun, ikke engang et råddent æble”! Nu kan jeg give hende ti, ja, en hel pose fuld! er grin, Fa'er!" Og så kyssede hun ham lige midt på munden.
    " kan jeg lide!" sagde englænderne. "Altid ned ad bakke og altid lige glad! er nok pengene værd!" og så betalte hundrede pund i guldpenge til bondemanden, som fik kys og ikke knubs.
    Jo, betaler sig altid, at konen indser og forklarer at Fatter er den klogeste, og hvad han gør, er det rigtige.
    Se, det var nu den historie! Den har jeg hørt som lille, og nu har du også hørt den og ved, at hvad Fatter gør, det er altid det rigtige.