Min Onkel

Vælg det rigtige ord fra listen.


ALTSÅ, MIN ONKEL gik sådan lidt og for sig selv. Faktisk burde nogen fra hans familie have besøgt ham lidt mere, mig for eksempel. Jeg have besøgt min onkel og måske skulle jeg have taget nogle af de der store sandkager med som bageren nede om hjørnet laver, men det fik jeg altså ikke gjort. Ikke særlig tit, og det er altså også svært med alt det man skal nå.
Men når folk har tullet længe nok, så finder de på noget at give sig til. Nogen begynder at samle på frimærker for så går tiden med det, eller også begynder de at gå til badminton, hvor de møder nogle andre, og så kan de drikke sodavand sammen med dem, når de er færdige med deres badminton, og der er faktisk mange andre ting man kan gøre når man er træt af at tulle. Men min onkel gjorde ingen af delene. Han ikke på frimærker, han gik ikke til badminton, han gjorde ikke noget af den slags. Han købte sig en hund.
Det vil sige, små slag, små slag. Først købte han alt det man skal bruge, når man har en hund. Man skal bruge en hunde til hundemaden, og et hundehalsbånd til hundehalsen og en hunde til hundehalsbåndet og så skal man bruge sådan en rar og hyggelig hundekurv som hunden rigtig kan ligge og gasse sig i, når den har spist og når den har været ude og gå hundetur og tisse i parken. Alt det købte min onkel i en hundeudstyrsforretning og først da købte han hunden. Lidt orden må der vel være i tingene.
Det var sådan en rar lille plysset en, min onkels nye hund, sådan en hund man fik lyst til at kalde Mambo eller Tulle eller måske Ninno, og nu ved jeg ikke hvilken et af navnene min onkel brugte, men det er nu også lige meget for det skete nemlig noget andet, der er vigtigere.
Da han ville den dejligste hundemad for hunden i dens nye hundeskål sagde den "ellers tak" lige ud af posen. "Jeg vil hellere at spise af en tallerken oppe på bordet," sagde den. "Jamen hvad så med hundemaden i hundeskålen?" spurgte min onkel, for det havde skam været dyrt nok.
"Det kunne du måske spise," hunden.
"Tjah,det kunne jeg selvfølgelig," sagde min onkel. Måske han sagde sådan fordi han ikke ville med sin nye hund allerede den første dag de var sammen. Så gjorde de det. Hunden spiste af min onkels og fik medisterpølse med surkål, og min onkel spiste af hundens hundeskål og fik hundemad. Det var noget med nogen kødboller i noget sovs, tror jeg nok.
Og min onkel syntes egentlig at det var meget rart at ligge på gulvet og spise af en hundeskål og kødbollerne smagte rigtig rart og nyt.
"Hvis du vil kan du ligge lidt i din nye hundekurv og slå mave," sagde min onkel. "Så kan vi gå en tur ."
"Åh, jo tak," sagde hunden. "Hvis jeg selv må bestemme, så vil jeg hellere tage en lur i en rigtig seng, men du kunne måske lægge dig i kurven?"
"Hvorfor ikke," sagde min onkel. Når man kunne spise hundemad, kunne man vel også ligge i en hundekurv og det gjorde han. Han lå i hvert fald i en halv times tid og og havde det dejligt og tog hunden en lille en på øjet inde i soveværelset.
Og min onkel syntes at det var rigtig rart og nyt at ligge i den lune og hyggelige kurv, i stedet for at rode rundt i den store kolde seng han var vant til.
Da hunden var færdig med at sove den min onkel. "Skulle vi ikke gå en tur?" spurgte den.
"Jo," sagde min onkel og så sagde han: "Nu skal jeg finde din hundesnor og dit hundehalsbånd."
"Hvis jeg selv må bestemme, så er jeg helst fri," sagde hunden. "Men du kunne tage det på og så kunne jeg holde snoren. Jeg lover at jeg nok skal lade være med at trække hårdt i dig, lige når du står og snuser allerbedst."
"Det er pænt af dig," sagde min onkel og tænk halsbåndet passede ham lige akkurat og snoren passede lige i halsbåndet og så gik de en lang tur i parken og min onkel til alting og det havde han aldrig prøvet før i hele sit liv, og han tænkte på at han godt kunne lide at alle de dufte der var alle vegne. Ind imellem slap hunden ham fri og smed en pind, som min onkel kunne løbe efter og finde og komme tilbage med.
Og min onkel tænkte at det vel nok var dejligt at løbe, for han havde aldrig før løbet særlig meget. Så sagde hunden:
"God onkel, ja god onkel" og både hunden og min onkel
var glade, og det var også sjovt at tisse i parken syntes han. Sjovt og nyt.
Folk gloede selvfølgelig noget, sådan en mand og sådan en lille hund og så helt omvendt, det var man ikke , ikke i den by, men efterhånden man sig til det. Folk kan vænne sig til de mest utrolige ting, for eksempel at bo i et lille land hvor det altid regner, eller til at spise spinat og boghvedegrød, og uanset om alle nu min onkel og min onkels nye hund eller ej, så var de to i hvert fald glade for hinanden. Min Onkel var glad over at han ikke havde fået sig sådan en kedelig og hund, og min onkels nye hund var glad over at den ikke var endt hos sådan en kedelig og almindelig mand, for ved at de lige netop havde mødt hinanden, fik de nu lov til at prøve nogen helt nye ting.
Og heraf kan man lære at det kan være en god ide at en hund, hvis man går og tuller rundt alene.