Verdens Uartigste Dreng

Konjunktioner

Vælg en konjunktion fra listen


DENNEHER DRENG ville egentlig gerne være artig og han gjorde alt muligt artigt, som for eksempel at vaske sine ører både om aftenen og om morgenen at rydde op på sit værelse. Han plagede heller aldrig sin far om, han ville have historier midt i TV-avisen, sådan en god og klog dreng var han i virkeligheden.

Jeg tror, han hed Bendt, men måske var det Svend, Svend Bendt, ja lad os sige Svend Bendt, og Svend Bendt gjorde også andre gode ting, som for eksempel at gå i skole og lave lektier, og nu hans mor sagde: "Svend Bendt løb lige ned med skraldeposen," så sagde Svend Bendt ikke: "Åh nej mor, ikke lige nu, der er Børnetime i fjernsynet."

Næ, så sprang Svend Bendt hurtigt ud i køkkenet og hentede skraldeposen og bagefter sprang han ligeså hurtigt ned af alle trapperne, hu hej, ned med skraldeposen og ikke noget brok over det.

Alligevel var han Verdens Uartigste Dreng. Hvadbehager? Jo, det var fordi han ikke kunne lyve og det er ret slemt. Hvis nu for eksempel at man er ude hos sin faster og man får sådan nogle kåldolmere og det ved du måske ikke, er, men det er noget værre møgmad lige som stegt lever og sild i eddike, og man er ude for at få serveret sådan nogle kåldolmere hos sin faster, så har man, værsgo, at spise hele møget, og hvis hun spørger, det smager godt, så siger man "ja faster" og for eksempel "du har altid været god til at lave mad." Så er man artig.

Svend Bendt kunne ikke, han gerne ville.

hans faster spurgte om han kunne lide maden, og det var og blev altså de der kåldolmere, så sagde han: "Nej, ærlig talt faster, det smager af prut og bæ."

Hvadbehager? Sådan siger man bare ikke til nogen fastre i hele verden og især ikke til sin egen, hvad skulle Svend Bendt gøre, han kunne ikke lyve om nogen ting, det måtte bare ud af munden på ham.

Også det var jul og fødselsdage og den slags. Det kender du sikkert, så går man og ønsker sig det store dukkehus eller en modeljernbane, det er det eneste man rigtig ønsker sig, og så får man ikke andet end for eksempel sådan en lodden vinterfrakke med blå knapper, er lidt for lang på ærmerne. Hvis man er artig, så siger man alligevel "tusind tak," men gæt engang om Svend Bendt kunne det? Selvfølgelig kunne han ikke. Han sagde et højt og tydeligt "Øv ud, sådan en dum frakke," og så var den juleaften ødelagt.

Du kan nok regne ud, der ikke var ret mange, der syntes at Svend Bendt var en artig dreng, faktisk lige modsat, de syntes simpelthen, han var verdens uartigste møgunge og ingen ville have noget med ham at gøre. Her har man stået og lavet kåldolmere og så får man at vide, de smager af prut og bæ, ærlig talt!

Heldigvis er der noget der hedder lyveskoler og Svend Bendts mor og far sparede sammen, Svend Bendt kunne komme ind og gå på sådan en skole, han var sandelig ikke nogen særlig dygtig elev. Ikke i starten i hvert fald.

Alle de uartige børn i klassen skulle øve sig på at lyve hver dag og de startede med at øve sig på æbler, ja på helt almindelige æbler. Lyvelæren gav dem allesammen et rødt æble, de måtte ikke spise det, næ nej, sådan gør man ikke på lyveskolerne. Først skulle alle børnene se på det røde æble og så skulle de sige højt og tydeligt: "Ammenam et dejligt grønt æble," og så først måtte de sætte deres tænder i det. De dygtigste i klassen lærte det i løbet af den første time.
De fik både æblet og også bolsjer bagefter og klap på håret af lyvelæren. De andre elever lærte det i løbet af dagen, Svend Bendt, ak milde himmel, det tog ham jeg ved ikke hvor længe. Bare at se på det røde æble og sige at det var grønt, det var noget af det sværeste, han nogensinde havde prøvet og han måtte både have en eftersidning og en lussing af lyvelæreren, det lykkedes. Hvis du ikke ved hvad en eftersidning og en lussing er, så spørg en eller anden skolelærer, de plejer at vide besked om den slags.

Men han var en flittig dreng, Svend Bendt, og han tog sine lussinger og sine eftersidninger med godt humør. Han blev efterhånden bedre og bedre til at lyve, og han var færdig på lyveskolen, så var han blevet rigtig artig.

Han lærte at sige "tusind tak", han fik et uldent halstørklæde i julegave, det var lyserødt og alt for langt og han meget hellere ville have haft en racerbane. Han lærte også at sige "det smager vel nok dejligt faster." Svend Bendt lærte at lyve om alting og alle mennesker glemte faktisk, han engang havde været Verdens Uartigste Dreng. Han var så artig, han både fik flere lommepenge af sin mor og far og også tit en blank femmer hos sin faster og faktisk fik han også en racerbane og fire racerbiler til jul. Artige børn får nemlig større julegaver.

Og heraf kan man lære at det godt kan betale sig at gå i skole.