[l]

[l] er stemt, undtagen efter p og k og af og til i udlyd efter stød. Tungspidsen rører den hårde rand bag fortænderne i mundens midtlinie, luften slippes ud langs tungens sider. Der er lukket op til næsen (og dette er den vigtigste forskel på l og n). Bagtungen ligger lavt som ved [æ].

Noter:			Øvelser:
1.	"Mørkt" [l]. Bagtungen er løftet som ved [o]. Tit farves den foregående eller efterfølgende vokal også af krumningen. Man kan illustrere forskellen på det mørke [l] og det danske [l] ved at sige [ol] over for [æl] og forklare at dansk [l] er som at sige [æ] og [l] samtidig.		[n] over for [l] først: ordpar, sætninger, dialog1, dialog2 [l] sidst: eksempelord, sætninger, dialog  [pl] over for [bl] først: sætninger [gl] over for [kl] først: sætninger [sl] først:sætninger  [fl] først: sætninger  [sbl] først: sætninger
2.	Japansktalende erstatter ofte [l] med flap [R] dvs. et hurtigt slag med tungespidsen mod ganen. På dansk har vi den lyd for d når det går stærkt: kunne du da ikke udtalt som [kuRudaeg].		se ovenfor
3.	(Syd)kinesisktalende og nogle vietnamesisktalende sænker ganesejlet på [l], resultatet bliver et [n], [] eller sågar et [m] alt efter hvad mund og læber nu ellers finder på af tilsyneladende autonom eksercits. Som i 2. ovenfor optræder desuden flap [R] for [l].		se ovenfor
4.	Portugisisktalende kan have en næsten [u]-agtig variant af det mørke [l] fra 1. ovenfor.		se ovenfor
5.	Thai-talende sætter støttevokal [] efter [l] i udlyd. Tal bliver til [tal]		[l] sidst: eksempelord, sætninger, dialog  [l] sidst: eksempelord, sætninger