[s]

Læberne tager form efter de omgivende lyde. Tungen danner en kanal mod ganen frem til den hårde rand bag fortænderne. Tungespidsen hænger lige bag den hårde rand og luften hvisler ud gennem den smalle rille imellem. Lyden er som regel ustemt.



Noter:

Øvelser:

1. [s] stemmes ofte til [z], stemt s - specielt før stemt lyd. [sl] først: sætninger 
[sm] først: sætninger 
[sn] først: sætninger 
[sv] først: sætninger 
[s] sidst: ordpar, sætninger

2. Arabisk har et velariseret [s], hvor bagtungen hæves efter åbne vokaler. Det giver en mørk lyd med lidt sch-præg. [s] sidst: ordpar, sætninger
-st udtalt [sd]: eksempelord, sætninger 
-st udtalt [sd]: eksempelord, sætninger

3. Japansk-, vietnamesisk-, urdu/hindi- og kinesisktalende har tit [] som i engelsk shoe i stedet for [s] før [y], [ø] og [i] og [e] dvs. at tungen rør ganen som ved [j]. Kun spidsen skal røre. [s] over for [] først: ordpar, sætninger, dialog 
[s] før [i] [e] [y] [ø]: eksempelord, sætninger, dialog

4. Portugisisktalende erstatter tit [s] med [] før [p,t,k] og i udlyd. Tysk- og norsktalende erstatter nogle gange [s] med [] før [p,t,] [s] over for [] først: ordpar, sætninger, dialog 
Skrevet sp = [sb] først: sætninger
Skrevet st = [sd] først: sætninger
Skrevet sk = [sg] først: sætninger

5. Nogle spansktalende har en [h]-agtig lyd før ustemt konsonant eller sidst i en stavelse : 'heste' [hæhtæ], 'pas på' [pah på]. se ovenfor