Unge og alkohol - Fra alkoholkampagnen Fuld af liv


Hør lydfilen bagefter

Vælg det af de fire ord i parentesen, der passer bedst.
Danske unge drikker meget, og nogle unge begynder at eksperimentere med alkohol i en tidlig alder. (I forbindelse med, Sammenlignet med, I modsætning til, Bortset fra) vores europæiske naboer, drikker danske unge større mængder alkohol og mere for at blive fulde. 37 % af de 15-16-årige danskere har været fulde mindst én gang i løbet af den seneste måned. Det er mere end noget andet europæisk land, hvor det (tilsvarende, lignende, relative, omvendte) gennemsnit ligger på 17 %. Det er især unge under uddannelse, der drikker meget.

Den gode nyhed
Alkoholdebutalderen stiger samtidig med, at alkoholforbruget er (stigende, voksende, faldende, omfattende) blandt danske unge. Faktisk efterspørger mange unge en ny alkoholkultur. Nye tal viser, at over halvdelen af de 15-25-årige synes, at unge på deres egen alder drikker for meget. Skolen og forældre kan være med til at understøtte den positive udvikling i danske unges alkoholvaner (for at, til at, uden at, ved at) tage stilling, tale med unge og lave klare aftaler om unges alkoholforbrug.

Forældre har betydning
Unge, der har aftaler om alkohol med deres forældre, drikker mindre end unge, der ikke har aftaler om alkohol med deres forældre. Unge lytter altså til forældrenes holdninger og forventninger – også selvom det ikke altid virker sådan. Faktisk siger knap halvdelen af 15-25-årige, at de synes godt om, at deres forældre blander sig i, hvor meget alkohol de drikker. Og der er mange gode grunde til at (stoppe, udskyde, aflyse, afvise) unges alkoholdebut. Unge, der starter med at drikke i en tidlig alder, og som drikker meget i teenageårene, har en (konstant, stigende, virkelig, øget) risiko for at drikke mere end andre senere i livet.
Alkohol skader navnlig unges hjerner, som først er færdigudviklede omkring 20-års-alderen. Unges hjerner er derudover dårligere rustet end voksnes til at foretage selvkontrol og risikovurdering med alkohol i blodet. Derfor kan et stort alkoholforbrug i ungdommen have konsekvenser både i form af ulykker, uønsket sex, vold, konflikter, nedsat indlæringsevne m.m.

Tag stilling!
Afklar din holdning til dit barns forhold til alkohol. Hvornår synes du, at er det er ok, at dit barn begynder at drikke? 
Hvor meget må han/hun drikke, og i hvilke situationer?

 Når du selv er (afklaret, i tvivl, enig, uvidende) om din holdning, er det lettere at give klare svar.

Tal sammen
Tal med dit barn og oprethold en løbende dialog om alkohol. Hvilke erfaringer har dit barn med alkohol? Hvad er dine (krav, forventninger, alternativer, forslag) til, hvornår han/hun begynder at drikke, og hvor meget? Jo tydeligere du er i dine holdninger – jo lettere er det for barnet at leve op til dem.

Lav aftaler!
Spørg og lyt til dit barns forestillinger og ønsker i forhold til alkohol, fester og hjemkomsttider og lav aftaler. Unge, som har aftaler med deres forældre om alkohol, drikker mindre, end unge, der ikke har aftaler med deres forældre om alkohol.

Til næste gang: tænk over spørgsmålene


  • Hvad mener I om kampagnen - vil den virke?
  • Hvornår havde I jeres alkoholdebut?
  • Hvem påvirkede jer på det tidspunkt?
  • I hvilke sammenhænge drikker man alkohol, der hvor I kommer fra?
  • Drikker de unge sig fulde?
  • Ville det have virket på jer, hvis jeres forældre havde fulgt kampagnens råd?
  • Hvordan kan man gøre noget ved problemet med at de unge drikker for meget?