Sådan bliver en ny lov til

Skriv det af de 4 ord i parentesen, der passer bedst.
Regeringen fremsætter de fleste lovforslag
Lovforslag tager lang tid at skrive, og det kræver stor juridisk indsigt. Derfor er det regeringen, der fremsætter de fleste lovforslag. Regeringen har nemlig de mange embedsmænd i ministerierne til at hjælpe sig, (når, selvom, mens, fordi) oppositionen, har færre til at hjælpe sig – de har kun medarbejdere i deres gruppesekretariater og i Folketingets Administration.
Ideer til nye love kommer (først, for det første, nogle gange, primært) fra regeringen, men kan også komme fra:
  • folketingsmedlemmerne
  • interesseorganisationer, erhvervslivet, foreninger m.v.
  • EU (ca. 15%)
  • sager i medierne
  • borgere, der henvender sig til et folketingsmedlem eller et parti med en sag

  • 3 behandlinger og et udvalgsarbejde
    Et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, inden det kan (afgøres, vælges, vedtages, afstemmes) . Med behandling mener man diskussion og debat mellem de forskellige partier.
    Førstebehandlingen diskuterer de store linjer og folketinget vedtager at gå videre med loven. Derpå følger et arbejde i Folketingets udvalg på det område, som loven tilhører. Folketingets udvalg er normalt på 29 folketingsmedlemmer, sammensat efter Folketingets flertal. Udvalget foretager de nødvendige høringer af eksperter og parter i sagen, fx interesseorganisationer. D erudfra kommer udvalget med en betænkning med mere detaljerede rammer for loven. Så kommer forslaget til 2. behandling, (som, der, hvis, hvor) Folketinget stemmer om det. I de fleste tilfælde går lovforslaget direkte til tredjebehandling, men i nogle tilfælde er det så kompliceret, at det må i udvalg igen

    Hastebehandling
    Normalt skal der gå (mindst, højst, indtil, hele) 30 dage, fra et lovforslag bliver fremsat, til det bliver tredjebehandlet og vedtaget. Det står i de regler, Folketinget selv har lavet. Denne frist skal sikre tid til en grundig behandling under arbejdet med lovforslagene, så lovene ikke er båret af en pludselig oppisket stemning på grund af fx en sag i medierne. Hastebehandling af et lovforslag kan dog ske i (en del, særlige, flere, adskillige) tilfælde, hvis Folketinget giver dispensation fra de forskellige tidsfrister. Det kan der f.eks. være brug for, hvis der er strejke og regeringen vil stoppe den – eller ved andre politiske sager, der kræver, at politikerne lovgiver om dem her og nu.
    Hvis et forslag skal hastebehandles, kræver det at mindst 3/4 stemmer for en dispensation fra tidsfrsterne. Der skal altså et ganske stort flertal til at tillade en hastebehandling.

    Beslutningsforslag
    Et lovforslag er (derved, alligevel, således, på en måde) et besværligt arbejde. Derfor kan oppositionen, i stedet for at foreslå en helt ny lov, komme med det, der kaldes for et beslutnings-forslag - fx et forslag, der pålægger regeringen at ændre en eksisterende lov, eller foreslår at regeringen udarbejder en ny lov. Hvis oppositionen får flertal for det, laver regeringen et lovforslag, som (ændrer, skifter, vedtager, forandrer) loven på området.
    Et beslutnings-forslag er meget enklere at lave end et lovforslag - det kræver ikke ministeriernes hjælp. Imidlertid ender mange beslutningsforslag i ingenting, fordi de fleste tager så lang tid at udarbejde, at der kommer et folketingsvalg imellem, og så nulstilles arbejdet. Men oppositionen har fået markeret deres holdning i offentligheden, og startet et lovgivningsarbejde, der kan bygges videre på.

    Der bliver fremsat 200-300 lovforslag om året. Flertallet af dem bliver vedtaget.

    Kilde: folketinget.dk