Arbejde og stress

Skriv det af de 4 ord i parentesen, der passer bedst, i boksen.
Stress er (egentlig, imidlertid, alligevel, omsider) kroppens turbo. Adrenalinet pumper rundt i blodet, dine sanser bliver skærpet, du tænker og reagerer hurtigere, og kroppen kommer op i gear. Men stress virker kun positivt på kort sigt: det er godt i en konkurrence eller i en farlig situation, der kræver handling. Men på lang sigt er stress skadeligt. Stressen ødelægger nattesøvnen og koncentrationen, og det går (ud på, ud fra, ud over, ud om) humøret. Så bliver du irritabel, rastløs og måske mere indesluttet og grådlabil. Hvis din stress bliver ved, går det ud over blodtrykket, immunsystemet, fordøjelsen og hukommelsen. Så (hvis, når, eftersom, selvom) stress ikke i sig selv er en sygdom, kan stress føre til sygdom.

60 procent af danskerne har (ifølge, ud fra, efter, på grund af) Gallup følt sig stressede det sidste år, og hver dag er der 35.000 danskere sygemeldt med stress. Man anslår, at der hvert år dør ca. 1400 mennesker i Danmark på grund af stress, så problemet er til at tage og føle på.

Der er skrevet meget om work-life-balance. Det ligger i begrebet, at hvis man går tidligt hjem og hygger sig i boblebadet, så forsvinder stressreaktionerne. Verden bliver delt op i arbejde og fritid, og fritiden bliver det gode, der skal redde dig fra det onde: arbejdet. Vi får gode råd om at lære at sige fra, ikke at tage arbejdet med hjem og om at dyrke motion. Men spørgsmålet er, om det kan løse stressproblemerne.

Arbejdet er i dag for rigtig mange mennesker ikke (først, lige, helt, bare) en måde at overleve på. Arbejdet er i høj grad det, der giver dig en identitet. Både i forhold til dig selv og i forhold til andre; det skal man ikke have være inviteret ud til middag længe for at opdage: Og hvad laver du så, OK! Det lyder spændende, er det ikke hårdt? Osv. Din karriere fortæller andre, hvad du er værd som menneske. Skruer du ned for arbejdet, bliver du mindre værd. Faktisk kan der være en (speciel, afgjort, vis, begrænset) prestige forbundet med at være en af dem, der har stress.

Derfor er man nødt til gøre noget ved balancen i arbejdslivet (for, til, uden, ved) at se på fritiden. Arbejdet skal være bæredygtigt i sig selv. Og her handler det om balancen mellem krav, indflydelse og ressourcer. Før man tager ansvaret for en opgave, skal man være klar over, hvad man får ansvar for, om man får den nødvendige indflydelse til at gennemføre opgaven, og hvilke ressourcer, der er til rådighed. Ellers risikerer man, at man har ansvar for, at en opgave lykkes uden at have ret meget indflydelse på, hvordan det går. Ansvar uden indflydelse giver stress. Hvis du fx aftaler, at du skal sælge 1000 softice på en dag, og det så bliver regnvejr, eller maskinen går i stykker, så står du over for et krav, du ikke kan opfylde, selvom du gør, hvad du kan.

Stress er derfor (først, for det første, først og fremmest, i første omgang) en ledelsesopgave. Og det, der er brug for, er ikke kurser i mindfulness, delfinsvømning eller teambuilding. Det handler om klarhed: klare forventninger, klart ansvar og klar kompetencefordeling. Og så skal man selvfølgelig kunne lide sit arbejde. Man kan godt brænde for sit arbejde uden at brænde ud, men det kræver at ansvar og indflydelse følges ad. Hvis der ikke er balance mellem indflydelse og ansvar, ja så er der ingen work-life-balance.

Tænk over de her spørgsmål til næste gang:

1. Er det rigtigt at stress giver prestige?
2. Er dit arbejde en vigtig del af din identitet?
3. Kan du lide at have travlt?
4. Har du været stresset på dit arbejde? Hvorfor?
5. Har dit firma en stresspolitik?
6. Har du oplevet at have ansvar for noget uden at have den indflydelse, der skulle til?