Baggrund om genbrug

Vælg det af de fire ord i parentesen, der passer bedst.

Hvad er genbrug og genanvendelse?

I daglig tale bruges begreberne genbrug og genanvendelse ofte synonymt, men der er en klar forskel. Genbrug er når et kasseret produkt, materiale eller stof benyttes i samme form og til samme (mål, formål, forbrug, mulighed) , som da det blev kasseret. Dette omfatter blandt andet såkaldt second hand-tøj, møbler fra loppemarkedet, brugte mobiltelefoner eller glasflasker med pant. En ølflaske i Danmark fyldes og tømmes f.eks. 35 gange, før flasken er så slidt, at den skal smeltes om. Når eksempelvis glasset fra denne flaske bliver til nye glasflasker eller vinduer, taler man om genanvendelse. Papir, der genopstår som genbrugspapir, er et andet (berømt, tydeligt, typisk, forståeligt) eksempel på genanvendelse, men ofte er genanvendelsestransformationen mere overraskende. Eksempelvis kan plastflasker- og dunke blive til soveposefyld, fleecetrøjer, legetøj, isolering og meget andet. Gamle cykler, pander, stoleben og andet metal kan omsmeltes til dåser, knive, alufolie og mange andre metalprodukter, mens madrester og andet bioaffald kan bruges til biogas og gødning.

Hvorfor genbruger og genanvender vi?

Der er både økonomiske, miljø- og klimamæssige årsager til, at man genbruger og genanvender. Set fra et privatøkonomisk synspunkt kan man f.eks. sælge sine brugte ting for at få en økonomisk gevinst. Ligesom den, der køber de aflagte ting, sparer penge på ikke at købe nyt. Set fra et virksomhedssynspunkt kan man spare penge ved at genanvende sine materialer eller købe materialer billigere, fordi de bliver genbrugt eller genanvendt. Det er f.eks. billigere at omsmelte allerede udvundne metaller til nye produkter, frem for at metallet først skal udvindes i dyrt anlagte miner. Genanvendelse og genbrug kan også være en ren og skær (mulighed, omstændighed, anledning, nødvendighed) i tider, hvor nye forsyninger af varer er knappe. Sidst men ikke mindst er genbrug og genanvendelse (nyttigt, hjælpsomt, gavnligt, heldigt) for miljøet og klimaet. Jo mere der genbruges og genanvendes, desto (mindre, færre, ringere, svagere) CO2 udledes der. Når vi for eksempel frasorterer elektriske og elektroniske produkter i vores affald, er det for at (undlade, undvære, undgå, undslippe) at de brændes på forbrændingsanlæggene og bliver til farlige gasser.

Hvad og hvor meget genanvender vi i Danmark?

Ifølge rapporten ”Danmark uden affald”, der var SRSF-regeringens oplæg til en ny genanvendelsespolitik, bliver 61 procent af de samlede danske affaldsmængder genanvendt, 29 procent forbrændt og seks procent deponeret, dvs. at affaldet bliver anbragt på en losseplads. De sidste fire procent bliver midlertidigt oplagret eller får en særlig behandling (se kilder).

Bag disse tal gemmer sig store forskelle i, hvilke typer af affald Danmark er bedst til at genanvende. F.eks. genanvender man slet ikke gamle køleskabe og biler – såkaldt shredderaffald – der i stedet får lov at ruste op på lossepladser. Omvendt genanvendes over halvdelen af alt papir-, pap-, glas-, metal- og plastemballage i private og offentlige servicevirksomheder. (Generelt, Hovedsaglig, Stort set, I alt) er det offentlige, industrien og erhvervslivet langt bedre end privatpersoner til at sortere deres affald, så det kan genanvendes. 87 procent af affaldet fra anlægs- og byggebranchen genanvendes. Derimod forbrænder vi knap 80 procent af alt vores husholdningsaffald, fremgår det af rapporten ”Danmark uden affald”. Forbrændning af affald skaber energi (i form af, ligesom, i forbindelse med, i kraft af) el og fjernvarme. I 2011 smed hver dansker mere end otte kilo affald ud om ugen, og langt under halvdelen af metallerne, der er i vores affald, genanvendes. På samme måde genanvender vi kun en procent af de sjældne jordarter, der blandt andet er i vores mobiltelefoner, kan man læse i rapporten ”Danmark uden affald”. Alt i alt ligger der således et stort uudnyttet økonomisk og miljøgavnligt potentiale i den almindelige danskers skraldespand.

Hvor ender det skrald, vi ikke kan genbruge eller genanvende?

Affald er ikke en ressource, før det finder en egnet anvendelse, og der er (alligevel, igen, stadigvæk, dog) mange typer affald, der ikke anvendes herunder forskellige asker fra forbrænding af spildevandsslam, halm, træ eller affald. Forurenet jord og andre materialer (rummer, omfatter, udgør, indeholder) giftige elementer som tungmetaller, der gør det svært at genanvende dem. Danmark eksporterer af samme grund en del affald, som vi ikke selv kan behandle. I 2008 eksporterede Danmark f.eks. omkring 74.000 tons flyveaske og andre røggasrestprodukter til Norge og Tyskland til såkaldt deponering og 18.000 tons batterier til Sverige, Frankrig og Tyskland, fremgår det af Miljøstyrelsens hjemmeside under FAQ om affald.

Kilde: faktalink.dk

Hør lydfilen bagefter