At lære sprog - Vælg den rigtige overskrift

Vælg den den rigtige overskrift til afsnittene

Over hele verden kan mennesker tale, og ud over de talte sprog findes der tegnsprog – fx døvesprog, der går helt tilbage til Det Gamle Grækenland – og fløjtesprog som silbo fra De Kanariske øer, hvor hyrder kommunikerer over lange afstande vejlængde ved hjælp af fløjtetoner.
Så det kan se ud til, at mennesket er født med evnen til at bruge sprog. Som barn lærer man et sprog ved at være midt i det. Man ser verden og hører ordene; og uden at behøve at reflektere over det, begynder man at tale på et tidspunkt.
Det første sprog kommer altså nærmest af sig selv. Lidt hjælp får man dog: Alle voksne gentager de samme sætninger i en uendelighed, når de taler til helt små børn: Er det en sød hund? Er det en sød hund? Er det en sød hund, hva?


Men hvad med det næste sprog? Kommer det også bare af sig selv? De kan de fleste af os nok svare nej til. Det første sprog kommer ind med modermælken, det næste må man tit have ind med skeer. Navnlig fremmedsprog, de sprog man lærer, eller ikke rigtig kan få lært i skolen, kommer mindre naturligt til de fleste af os. Her står learneren over for en masse regler og systemer, der minder mere om matematik end om sprog. Man læser højt, oversætter, laver grammatikøvelser og svarer på spørgsmål; men har ikke rigtig nogen indre drift til at sige noget.
Det er lidt nemmere med andetsprog. Et andetsprog er et sprog, man lærer i det land, hvor det bliver talt. Ligesom børn, der lærer sprog, er man omgivet af sproget, og hvis man er heldig, er man nødt til at tale sproget for at kunne arbejde eller studere.


Sprog skal læres på hovedpuden, er der nogen der siger. Så en kæreste, der har sproget som modersmål, er en god metode. Men mindre kan gøre det. Det der er vigtigt er, at man bruger sproget i en sammenhæng, der betyder noget for en. Sproget skal bruges og give mening socialt. Gør det ikke det, kommer man ikke langt.
Derfor er det ret forskelligt, hvordan voksne mennesker lærer sprog. Det vil altid afhænge af ens evner, liv og interesser. Nogle kaster sig bare ud i det og kommunikerer over stok og sten uden at tænke over korrekthed. Hvis kommunikation virker, bliver sproget usynligt. Andre åbner først munden, når de er sikre på, at de kan levere en korrekt sætning. Den første gruppe får derfor nok brug for at rydde op i deres sprog med noget grammatiktræning, mens den anden gruppe får brug for øvelser, der tvinger taletempoet op. Og under alle omstændigheder er det vigtigt, at inputtet er interessant og varieret. Kognitionsforskningen viser, at de forbindelser, der dannes i hjernen, når man lærer et nyt sprog, går på kryds og tværs og styrker hinanden. Sproget er ikke kun grammatik, det er også billeder, lyd, sansninger og følelser. Og hvis man ikke har nogen opgave at løse med sproget, bliver det svært at lære. Sproget hænger fast i den praksis, man har med det.


Fælles for alle voksne, der vil lære et andetsprog, er at deres hjerne ikke er en ren tavle. Der er allerede skrevet en hel del på den på modersmålet, og en del af det vil på den ene eller anden måde interferere med det nye sprog, man lærer. Mest tydeligt gælder det udtalen. Hjernen tror, at den hører en lyd, den kender, fordi det er lettere at genkende end at lytte. Af den grund har de fleste undervisere i dansk som andetsprog oplevet at se ordet meget skrevet som mal. For en dansker giver stavemåden slet ingen mening, men for en udlænding er det, hvad man hører, indtil man har aflært og nylært. Også ordstillingen kan være svær at styre: det tager tid før andetsprogets ordstilling giver mening. Det handler ikke så meget om systemer, for de er lette at forstå, det handler mere om vaner og de små forskelle i betydning, der gemmer sig i rækkefølgen af ordene.


Når man skal lære et sprog som voksen, må man altså følge mange strategier på en gang. At lære sprog kræver, at man tør sige noget, at man reflekterer og at man får input og feedback fra omgivelserne. Men først og fremmest skal man bruge sproget i en meningsfuld sammenhæng og løse opgaver med det.


Til næste gang: Forbered forklaringer af de ord der er med fed skrift. Hvis du ikke kender dem, kan du kigge her: Den Danske Ordbog. Du kan godt søge på udtryk som fx ren tavle.