Skeptisk far overgiver sig (næsten): Jakob brænder jo virkelig for det

Skriv det bedste af de fire ord i parentesen i boksen
»Jeg kan godt lide at køre bil og springe ud fra høje bygninger«, siger 14-årige Jakob Termøhlen over køkkenbordet i Søborg.
Han er ved at forklare, hvad der først tiltrak ham ved computeractionspillet ’Grand Theft Auto’ (GTA), som han fik smag for som 10-årig. Hans far er ikke (sur, interesseret, tilfreds, afvisende) .
»GTA er et utrolig afstumpet spil, hvor det bare handler om at slå uskyldige mennesker ihjel ...«, siger Torsten Termøhlen, der er far til Jakob.
»Det mener du! Men man skal (nemlig, også, imidlertid, derimod) klare missioner – man dræber ikke kun folk«, siger Jakob Termøhlen og møder farens blik uden at kigge ned. De bliver ikke enige. I begyndelsen stod faren bekymret på sidelinjen og så til, mens sønnens fascination af det virtuelle univers slugte hele dage. Nu er de enige om at være uenige, og spilletiden er 3-4 timer daglig.
Midlerne mod farens bekymringer blev en snak med en psykolog og et stopur.
»Shhh... WoW-nørden gamer!«, står der på et papskilt på døren til Jakob Termøhlens ’nørde-station’, som han (nævner, kalder, beskriver, hedder) sit værelse.
WoW er forkortelsen for spillet ’World of Warcraft’, som er en slags actionrollespil, som Jakob Termøhlen (dengang, tilgengæld, allerede, udelukkende) i 4. klasse fik øjnene op for. Dengang bad han sin far om lov til at tage til gamer night i den lokale fritidsklub. Fra klokken 19 fredag aften til 9 lørdag morgen skulle den stå på spil, slik, cola og ingen søvn.
»Det var for meget, synes jeg. Da jeg selv var 10 år, var jeg ikke ude hele natten. Jeg skulle lige have det vendt«, siger Torsten Termøhlen.
Han drøftede spilaftenen med en anden forælder, der (sluttede, begyndte, fortsatte, beroligede) med, at de bare ville sove hele lørdag«. Og så fik Jakob lov.

Jakob Termøhlen tager en bid af mazarinkagen fra det konditori, hvor han arbejder i fritiden, som han også bruger på badminton. Det er indimellem hårdt, men godt at komme lidt væk fra skærmen. Han skyller efter med kaffe, inden han forklarer, hvad der er fælles for de spil, der optager ham. 

»De er svære og har ofte missioner, hvor jeg anstrenger mig«, siger Jakob Termøhlen og fortæller, hvordan han holder tungen lige i munden, når han spiller ’Mindcraft’. Det er et spil, hvor man med ’blocks’ opfører bygninger. 

»Min ven og jeg sad engang og beregnede, hvor mange blocks vi skulle bruge per bygning. Vi lavede tegninger med blyant, inden vi udførte det i spillet«, fortæller Jakob Termøhlen, der via sit spilleri har lært (gammeldags, ordentligt, flydende, klassisk) engelsk.
Efter spilaftenen i klubben begyndte Jakob Termøhlen at spille mere og mere. Ofte spil, hvor man skulle slå ihjel for at opnå sine mål. Hans far så bekymret til og frygtede, om de mange timer foran skærmen kunne få (negative, underlige, positive, mærkelige) konsekvenser for hans søn. Så han kontaktede en psykolog, han kendte.

»Hun sagde, at der ikke findes undersøgelser, der viser, at det skulle have negativ indvirkning på børn. Det beroligede mig«, fortæller Torsten Termøhlen.

Selv om psykologen forsikrede hans far om, at han ikke tog skade, måtte der sættes grænser for timerne på det mørklagte drengeværelse.


»Jeg blev frustreret over hans inaktivitet. Jakob opdagede ikke selv, hvor optaget han var af det. Så jeg lavede regler«, fortæller Torsten Termøhlen, der først truede med at afbryde internetforbindelsen. Tanken skræmte sønnen, men metoden var ikke holdbar. Så Torsten Termøhlen fandt et stopur frem. Når uret kimer efter 2 timer, betyder det 20 minutters pause, hvor Jakob og den ven, han spiller med, kan hoppe lidt på trampolinen i haven, snakke og høre fuglene synge. Bagefter kan samværet fortsætte i zombieland. 

»Når jeg kigger op på Jakobs værelse, kan jeg se, at han virkelig brænder for det«, siger Torsten Termøhlen. 

Snart er der 24-timers gamer night i fritidsklubben, men Torsten Termøhlen synes, at 12-timers spil må være (bunden, grænsen, kravet, muligheden) , så: »Den skal vi ikke lige tage nu«, griner han.

Spørgsmål til næste gang:
  • Spiller du selv computer?
  • Hvilke problemer kan der være ved, at børn spiller meget computer? (fysisk, psykologisk, socialt)
  • Kan der være noget godt ved computerspil?
  • Bliver børn voldelige af voldelige spil og film?
  • Hvilke krav vil du stille til dine (fremtidige) børns computerspil?