[t]

Læberne tager form efter de omgivende lyde. Munden er åben og der er lukket til næsen. Tungens rand lukker tæt mod ganen, helt frem på den hårde rand bag fortænderne; der opbygges et tryk, som derefter slippes løs gennem en rille, der svarer til den der er beskrevet under [s].- [t] kunne altså skrives [t_s]. Lyden er ustemt.

Noter:			Øvelser:
1)	Den [s]-hvislen, der følger eksplosionen, er ret karakteristisk for dansk. Dvs. at de fleste mangler den, resultatet bliver en [d]-agtig lyd, med eller uden pust.		[t] over for [d] først: ordpar, sætninger, dialog1, dialog2 [tj] over for [dj] først: sætninger [tv] over for [dv] først: sætninger
2)	[t] bliver nogle gange til en z-lyd [ts]		se ovenfor
3)	Urdu-/hindi-, tyrkisktalende: [t] bliver til [t]; det samme gælder russisk-, ukrainsk-, japansk- og portugisisktalende ved [t] før [i, e, y, ø]		[t] før [i, e, y, ø]:eksempelord [t] over for [tj]: mangler
4)	Afgansktalende (pashto): [t] bliver til et kraftigt hvislende [t]		se under 1
5)	Thai-talende:[t] bliver til en tj-lyd, hvor lukket ligger for langt tilbage på ganen. Lyden veksler med []		se under 1 samt [t] over for [tj]: mangler